BadmintonDigest

BadmintonDigest

Tuesday, 1 November 2022

[New post] Jordskredsvalget i 1973

Site logo image Karsten Merrald Sørensen posted: " Folketingsvalg kommer som minimum hvert fjerde år. Det er dog ikke alle valg til Folketinget, der er lige mindeværdige. Alt tyder på, at valget her i 2022 bliver et usædvanligt valg. Der er opstillet 15 forskellige partier, som alle håber på at blive rep" middelfartavisen.dk

Jordskredsvalget i 1973

Karsten Merrald Sørensen

Nov 1

Folketingsvalg kommer som minimum hvert fjerde år. Det er dog ikke alle valg til Folketinget, der er lige mindeværdige. Alt tyder på, at valget her i 2022 bliver et usædvanligt valg. Der er opstillet 15 forskellige partier, som alle håber på at blive repræsenteret i Folketinget. Der er i år helt nye partier, mens flere af de traditionelle politiske partier kæmper for at bevare deres vælgere. På den måde er der nogle tråde tilbage til Folketingsvalget i 1973, hvor Folketinget blev ændret fuldstændigt af det valg, som siden blev kaldt for Jordskredsvalget.

I starten af 1970'erne var Danmark inde i en kæmpe omvæltning rent samfundsmæssigt. Besættelsen 1940-1945 var efterhånden kommet på afstand, og 1950'erne og 1960'erne var gået med at opbygge det moderne velfærdssamfund. Det var også i denne tid, at byerne voksede mere og mere, flere og flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, og især 1960'erne var præget af høj økonomisk vækst, som blandt andet resulterede i et større og større forbrug af luksusvarer såsom biler, køleskabe, charterrejser og fjernsynet fandt vej ind i parcelhusene. Samtidig åbnede Europa sig op, og endelig i 1972 stemte danskerne sig ind i EF (EU).

Fredericianere på vej ind i stemmeboksene den 4. december 1973 i Glashallen. Foto: Peter Honoré

Alt var dog ikke fryd og gammen. I starten af 1970'erne var oliekrisen begyndt af sætte ind, og danskerne skulle spare på varmen. Herudover havde især afstemningen omkring det europæiske fællesskab skabt modsætninger i befolkningen, og der opstod en del protest i Danmark. Dette blev synligt ved Folketingsvalget i 1973. Normalt var de gamle partier forholdsvist sikre på deres vælgere. De gamle partier var Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Herudover var SF allerede repræsenteret i Folketinget. Tidligere stemte befolkningen enten som altid og som deres forældre, eller også stemte de i forhold til partiernes ideologier. Dette ændrede sig fuldstændigt i 1973. Den 4. december gik danskerne til valgurnerne, og her stemte de hele fem nye partier ind i Folketinget. Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spidsen blev Folketingets andetstørste parti med knap 16 % af stemmerne og hele 28 mandater, CD fik knap 8 % af stemmerne, Kristeligt Folkeparti fik 4 %, DKP fik 3,6 % og Danmarks Retsforbund kom ind med 2,9 % af stemmerne. Socialdemokratiet mistede 1/3 af sine stemmer, men forblev dog som det største parti med 25,6 % af stemmerne. Endnu værre var det for Det Konservative Folkeparti, som mistede halvdelen af sine vælgere i 1973.

Fredericianere på vej ind i stemmeboksene den 4. december 1973 i Glashallen. Foto: Peter Honoré

Lokalt kunne fredericianerne i de følgende dage efter valget følge med i de udfordringer, der opstod omkring en ny regeringsdannelse. Der blev meldt om kaotiske tilstande hos de politiske partier, og aviserne havde svært ved at se nogle naturlige regeringer. Derfor blev der talt om store samarbejder mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. Der skulle gå ca. 2 uger før venstremanden Poul Hartling endelig kunne danne en regering med ham i spidsen som statsminister. Der var tale om en mindretalsregering bestående kun af Venstre. Det var en helt usædvanlig regeringsdannelse, da Venstre kun havde fået 12,3 % af stemmerne, men de politiske forhandlinger i ugerne efter valget resulterede i denne regering. Det var dog i længden ikke holdbart, og allerede den 9. januar 1975 blev der afholdt et nyt Folketingsvalg.

Resultatet i 1973 var et jordskredsvalg, som vendte godt og grundigt om på sammensætningen af Folketinget. Antallet af partier blev fordoblet fra fem til ti, og det gamle klassiske politiske billede i Danmark med de gamle partier som toneangivende blev brudt. Efter 1973 kunne de gamle partier ikke længere blindt regne med, at vælgerne for altid ville blive ved med at stemme på dem. Fremadrettet måtte partierne tale mere direkte til deres vælgere, ellers gik stemmerne til andre partier med særlige kernesager. Eksempelvis talte Fremskridtspartiet i 1973 meget tydeligt imod det høje skattetryk, og Mogens Glistrup var helt klar omkring sin holdning til bureaukratiet i den offentlige sektor, som han kaldte for "Papirnusseriet", mens CD og Erhard Jacobsen i deres politik havde haft særligt fokus på at beskytte parcelhusejerne. Hvis man var mere moralsk orienteret, så talte Kristeligt Folkeparti tydeligt imod den tidligere borgerlige VKR-regerings frigivelse af billedporno i 1969, og de fokuserede kraftigt på familier og moralske værdier ved valget i 1973.

Valget åbner i Fredericia den 4. december 1973 af borgmester Richard Pedersen. Foto: Peter Honoré

En stor konsekvens af Jordskredsvalget i 1973 blev dermed, at folketingsvalgene fremover langt fra var en given sag, men dybt afhængig af vælgernes fokus og valg. På den vis er der tråde helt op til i dag, og valget i 2022 bliver lige så spændende, som da befolkningen gik ind til valgurnerne den 4. december 1973.

Comment

Unsubscribe to no longer receive posts from middelfartavisen.dk.
Change your email settings at manage subscriptions.

Trouble clicking? Copy and paste this URL into your browser:
https://middelfartavisen.dk/jordskredsvalget-i-1973/

Powered by Jetpack
Download on the App Store Get it on Google Play
at November 01, 2022
Email ThisBlogThis!Share to XShare to FacebookShare to Pinterest

No comments:

Post a Comment

Newer Post Older Post Home
Subscribe to: Post Comments (Atom)

Industry Leaders Back National Equine Forum's Role in Advancing Equine Welfare

Just Published ...

  • Hoofbeat Update from Everything Horse
    Check out the latest equestrian news stories, event reports & more from Everything H...
  • Hoofbeat Update from Everything Horse
    Check out the latest equestrian news stories, event reports & more from Everything H...
  • Hoofbeat Update from Everything Horse
    Check out the latest equestrian news stories, event reports & more from Everything H...

Search This Blog

  • Home

About Me

BadmintonDigest
View my complete profile

Report Abuse

Blog Archive

  • June 2026 (16)
  • May 2026 (15)
  • April 2026 (10)
  • March 2026 (9)
  • February 2026 (6)
  • January 2026 (6)
  • December 2025 (6)
  • November 2025 (5)
  • October 2025 (7)
  • September 2025 (6)
  • August 2025 (6)
  • July 2025 (4)
  • June 2025 (8)
  • April 2025 (1)
  • February 2025 (1)
  • January 2025 (1)
  • December 2024 (1)
  • September 2024 (10)
  • August 2024 (2728)
  • July 2024 (3224)
  • June 2024 (3084)
  • May 2024 (3246)
  • April 2024 (3145)
  • March 2024 (3253)
  • February 2024 (3053)
  • January 2024 (3254)
  • December 2023 (3258)
  • November 2023 (3196)
  • October 2023 (3255)
  • September 2023 (3159)
  • August 2023 (3174)
  • July 2023 (3163)
  • June 2023 (3074)
  • May 2023 (3157)
  • April 2023 (3054)
  • March 2023 (3122)
  • February 2023 (2742)
  • January 2023 (3089)
  • December 2022 (3178)
  • November 2022 (3142)
  • October 2022 (3015)
  • September 2022 (3003)
  • August 2022 (2944)
  • July 2022 (3012)
  • June 2022 (3137)
  • May 2022 (3239)
  • April 2022 (3140)
  • March 2022 (3193)
  • February 2022 (2957)
  • January 2022 (3229)
  • December 2021 (3104)
  • November 2021 (3152)
  • October 2021 (3242)
  • September 2021 (1788)
Powered by Blogger.